Ljørslev kirke Engang i 1200-tallet har bakketoppen i Ljørslev været en spændende byggeplads for opførelse af Ljørslev kirke. Egnens befolkning har under kyndig vejledning fået deres kirke fuldført, og efterfølgende har den gennem de forløbne århundreder været deres kirke. I den katolske tid har johanittermunkene ved Dueholm Kloster i Nykøbing sandsynligvis betjent Ljørslev kirke. Ved reformationen er den som andre kirker i Danmark kommet i kronens eje; men da kongemagten omkring 1700 frasælger de fleste landsbykirker til privat eje, frasolgtes også Ljørslev kirke. Den 15. februar 1720 overdroges den til ejeren af sognets eneste herregård, Højriis. Kirken forblev herefter i Højriis' eje, indtil den i begyndelsen af dette århundrede overgik til selveje. Netop disse to forhold, landsbybefolkningens nære tilknytning til kirken og Højriis' ejerskab, sætter deres stærke præg på Ljørslev kirke. Kommer vi til Ljørslev ad det gamle stærkt snoede vejforløb fra Højriis til Ljørslev, dukker tårnet netop ind i synskredsen, når vi krydser skellet mellem godsets jorder og landsbyens jorder, og snart ser vi kirken ligge i al sin ophøjethed på bakken omgivet af sin landsby. Allerede kirkegården, hvorfra der ses et forfriskende hjørne af Limfjorden, vidner om samhørighed mellem landsbybefolkning og herregård. Det er værd at bemærke den gamle, flade gravsten umiddelbart sydvest for våbenhusdøren, - den er sat over Johanne Dragsbæk, der levede fra 1685 til 1789, og som fik sine sidste år i Ljørslev præstegård. Det er ligeledes værd at bemærke, at tre slægter, tidligere og nuværende ejere af Højriis, hver har deres tidsprægede, smukke og iøjnefaldende familiegravsteder på kirkegården. Kirkebygning og kirkerum Skib og kor udgør de oprindelige dele af kirken opført af tilhugne granitkvadre og sat på en skråkantsokkel. Kun selve kvadrene og den markerede tidligere norddør er fra kirkens opførelsestid, den romanske periode. Der er i dag ingen oprindelige romanske vinduer. Murene - specielt nordmuren - afslører, at skibets vestende er en senere tilbygning, måske fra 1400-tallet. Her kan findes utilhugne kvadre, og der er ingen skråkantsokkel. Det nuværende tårn er fra 1933 og afløste dengang et formentlig sengotisk tårn af samme størrelse. Våbenhuset har også haft forgængere; men det vides ikke, hvornår det ældste våbenhus er bygget. Det nøgne kirkerum er stærkt præget af meget skæve mure og mange skæve vinkler og endelig af den hvidkalkede korvæg og korbue. Korbuen brydes af to kraftige kragsten af granit med udhugne rundstave formodentlig fra kirkens opførelsestidspunkt. Kirkens inventar Kirkens døbefont er fremstillet på Gotland af gotlandsk kalksten i slutningen af den romanske periode. Grå og beskeden, men særdeles velproportioneret fremtræder den med glat kumme på keglestub og uden spor af udhugninger. Dåbsfadet er fra 1610 og skænket til kirken i 1711. På korets nordvæg er ophængt en tavle fra 1600-tallet, hvorpå er skrevet et dåbsvers. Tavlen og verset er nok bemærkelsesværdig; men den præcise oprindelse er ukendt. Også alteret bringer bud fra kirkens første tid. Den gamle flotte retkantede alterbordplade af granit med tydeligt relikviegemme er også i vor tid en del af alteret, men er anbragt som alterforside, mens alteret i øvrigt er opbygget af gule teglsten. På alteret er som alterbillede anbragt et maleri forestillende "Den gode hyrde" malet af den kendte folkelivsmaler Chr. Dalsgaard. Alterbilledet er opsat i kirken i 1864 og genopfrisket i forbindelse med kirkens genopførelse. Af kirkens tre centrale inventardele, døbefont, alter og prædikestol er prædikestolen den nyeste. Den er tilkommet i 1706, og året efter er lydhimlen opsat. Fra kirken gamle regnskaber vides det, at begge dele er snedkereret af Kristen Nielsen Bech i Ørum. Undersøgelser har vist, at såvel prædikestol som lydhimmel tidligere har været bemalet. I dag fremstår begge dele i smukt afrenset og umalet egetræ. Kun Frederik den Fjeredes navnetræk og årstallet 1711 (årstal for påmalingen) samt et bibelcitat (Esajas' bog kap. 58) udgør i dag prædikestolens farvemæssige udsmykning. Som et særpræg ved kirken må nævnes den gamle, tunge, jernbundne indgangsdør fra omkring år 1600 og den gamle kirkeblok lige inden for indgangen. Af kirkens øvrige inventar må nævnes stolestaderne fra 1932, Frobenius-orgelet fra 1978 (4 stemmer) og kirkeskibsmodellen (skoleskibet "Danmark"), der blev skænket til kirken af håndværkerne, der havde stået for genopnygningen i 1982. Kirkens klokke, der hænger i tårnet, er fra senmiddelalderen og uden indskrift. Højriis Som før nævnt overtog Højriis' ejere, Ulrika Augusta von Speckhan og Poul Von Klingenberg, Ljørslev kirke i 1720, og hvad der ud over det allerede nævnte har fundet sin naturlige plads i kirken, skyldes alene disse første private ejeres stærke forhold til kirken. Væsentligst er naturligvis det gravkapel, som i 1726 blev indrettet til ejernes begravelser, samt det pulpitur, som blev opsat foran gravkapellet, - altsam- men i kirkeskibets vestende. Endnu i dag henstår i gravkapellet to imponerende sandstenssarkofager, som gemmer de jordiske rester af ægteparret. Men også det store epitafium (i egetræ), der hænger på skibets nordvæg og må opleves i sammenhæng med gravkapellet, er væsentligt. En lang og lidt vanskeligt læselig påskrift fortæller om ægteparret. Poul von Klingenberg døde på Højriis i 1723, og Ulrika Augusta von Speckhan døde samme steds i 1758. På både pulpiturets midterfelter og på fløjdørene til gravkapellet samt på eptafiet findes Klingenbergslægtens våben (en klokke) og Speckhanslægtens våben (hane, fæstningstårn, brynje og hjelm). For fuldstændigheds skyld må det nævnes, at nuværende loft i gravkapellet opsattes i 1932, og herefter flyttedes pulpituret til sin nuværende plads oven over kapellet.Også i våbenhuset finder vi vidnesbyrd om forbindelsen imellem herregården og kirken. Her er i væggen indmuret to gravsten. Den ene af dem er sat over Christian Myg, der ifølge stenens indskrift tjente på Højriis og døde her 1743. Den anden sten er sat over junker Niels Peter Heins. Efter indskriften skal Niels Peter Heins være begravet i kirkens kor, - han er død i 1750. Museets samling Vil man imidlertid opleve mere om forbindelsen imellem Ljørslev kirke og Højriis, bør museet på Dueholm Kloster i Nykøbing besøges. Her er der i "kirkesalen" ophængt 8 store malerier, der er resterne af i alt 10 malerier, som Ulrika Augusta von Speckhan i sin levetid lod male og ophænge i Ljørslev kirke. I sidste halvdel af 1800-tallet er billederne nedtaget fra kirken og henlagt på Højriis' loft. Herfra er resterne senere hentet til museet, hvor de nu er i sikker forvaring. (På en tavle ophængt i kirkens føromtalte gravkapel er der givet en nærmere beskrivelse af samtlige malerier). Her er opstillet "herskabsstolen" fra Ljørslev kirke, som tidligere stod i kirkeskibets nordvestre hjørne og tjente som plads for herskabet på Højriis under gudstjenesterne. Her findes endvidere fra Ljørslev kirke gamle stolestader, en gammel degnestol og låg til døbefonten. I logisk sammenhæng med besøg i Ljørslev kirke og Dueholm Kloster falder naturligvis også besøg på Højriis slot! Sognets geografi Geografisk har Ljørslev sogn i dag samme udstrækning, som det har haft i århundreder. Fra Birkemosen, og den lille bæk, "Strømmen", mod syd og helt ind til Legind Bjerge i Lødderup sogn mod nord. Befolkningsmæssigt tæller sognet i dag lidt over 200 mennesker og udgør sammen med nabosognene Ørding og Vejerslev eet pastorat. Gennem hundreder af år var præsten bosat i Ljørslev, men da Vejerslev sogn blev lagt til de to andre fik han bopæl i Vejerslev. Den tidligere præstebolig i den vestlige udkant af Ljørslev er nu privatejet. Her fødtes i 1866 H. P. Mollerup, der senere blev stifteren af Kirkens Korshær (mindesten på kirkens P-plads stod før sognesammenlægningen i præstegårdshaven). Sæt dig en stund i kirkesædet, lad rum og inventar tale til dig om stedets og menighedens historie. Syng en lovsang, bed en bøn og find glæden herved! Tekst: Jørgen Graabæk.