Ordensbestemmelser
1. Kirkegården er åben fra solopgang til solnedgang
2. Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred.
3. Erhvervsmæssigt arbejde på kirkegården og dens gravsteder må kun udføres inden for normal arbejdstid.
4. Intet arbejde må udføres på kirkegården og dens gravsteder på en sådan måde, at det kan være til gene for gudstjenesten eller andre kirkelige handlinger.
5. Kirkegården tilhørende redskaber, som benyttes af gravstedsbrugere, skal efter endt brug straks sættes tilbage på deres plads.
6. Kirkegårdens diger eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes.
7. Kirkegårdens låger skal holdes lukkede.
8. Færdsel uden for kirkegårdens gange er ikke tilladt.
9. Hunde skal føres i snor.
10. Cykling på kirkegården er ikke tilladt.
11. Kørsel med motorkøretøj på kirkegården må kun foregå i kirkens eller kirkegårdens ærinde eller med kirkegårdsudvalgets særskilte tilladelse.
12. Nummerpæle på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes.
13. Ukrudtbekæmpende kemiske midler må ikke anvendes på kirkegården.
14. Der må ikke anvendes plastic eller lignende materialer som underlag for ralbelægning på gravsteder eller andre arealer.
15. Bænke må kun opstilles på gravstederne med kirkegårdsudvalgets samtykke.
Stk. 2. Afbrydning af grene, beskadigelser af hegn og plantninger, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar.
Stk. 3. Graverne er regulativmæssigt forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred og til at indberette krænkelser af nærværende ordensbestemmelser til kirkegårdsudvalget.
For sognets/kommunens beboere, som er medlemmer af folkekirken, betales for erhvervelse i første brugsperiode, svarende til fredningsperioden for 1 gravplads: 0 kr.
Samme betaling dækker tillige for gravsted med 2 gravpladser, udlagt på begæring af den efterlevende ægtefælle.
For fornyelse af gravsteder for medlemmer af folkekirken samt for erhvervelse af gravsteder for medlemmer af folkekirken bosat uden for sognet/kommunen betales pr. gravplads: 0 kr.
For erhvervelse eller fornyelse af gravsteder for ikke-medlemmer af folkekirken betales for en brugsperiode pr. gravplads:
2.567,50 kr. | |
Kistegravplads i fællesgrav | 2.567,50 kr. |
Urnegravsteder | 1.283,75 kr. |
Urnegravplads i fællesgrav | 1.283,75 kr. |
Kirkegårdene påtager sig pligten til at renholde gravsteder for følgende beløb pr. år: (priser tillægges moms):
Kistegravsteder: | Almindelig | Tillæg for almindelig grandækning | Tillæg for forårs- og sommer-blomster |
474,00 kr. | 237,00 kr. | 237,00 kr. | |
Med 2 gravpladser | 632,00 kr. | 316,00 kr. | 316,00 kr. |
Mere end 2 gravpladser, yderligere pr. gravplads | 118,50 kr. | 59,25 kr. | 59,25 kr. |
Urnegravsteder: | 513,50 kr. | 256,75 kr. | 256,75 kr. |
For arbejder ud over renholdelsen - for nyplantning eller omplantning, gødskning, opbinding, pålægning af ral, granpyntning o. lign. - betales særskilt efter regning.
Kirkegårdene udarbejder på begæring skriftligt tilbud på sådanne arbejder.
Kirkegårdene påtager sig pligten til vedligeholdelse af anlagte gravsteder for en brugsperiode mod betaling af følgende beløb (priser tillægges moms):
Kistegravsteder: | Almindelig vedligeholdelse | Tillæg for almindelig grandækning | Tillæg for forårs- og sommer-blomster |
14.812,50 kr. | 7.406,25 kr. | 7.406,25 kr. | |
Med 2 gravpladser | 19.750,00 kr. | 9.875,00 kr. | 9.875,00 kr. |
Mere end 2 gravpladser, yderligere pr. gravplads | 3.752,50 kr. | 1.876,25 kr. | 1.876,25 kr. |
Urnegravsteder: | 6.912,50 kr. | 3.456,00 kr. | 3.456,00 kr. |
Vedligeholdelsen omfatter foruden almindelig renholdelse af gravstedet følgende arbejder:
Omplantning af kantplanter, fornyelse af udgåede eller forvoksede planter, opretning efter jordsætning, pålægning af ral samt rensning og opretning af gravminder.
Skal vedligeholdelsen omfatte yderligere forpligtelser, som sætning af blomsterløg, pålægning af kranse eller blomster til højtider eller på bestemte mindedage, granpyntning, vedligeholdelse af indgangsparti eller gelænder omkring gravstedet, vedligeholdelse af gravmindet med indskrift o. lign., må der herfor erlægges særskilt vederlag, som skal godkendes af stiftsøvrigheden.
For vedligeholdelse i fredningsperioden af gravpladser med obligatorisk vedligeholdelse ved kirkegården betales følgende beløb for en fredningsperiode (priser tillægges moms):
Urnegravsteder:
1. Urne i fællesgrav:.......................................................... kr. 3.160,00
Kistegravsteder:
1. Kiste i fællesgrav:.......................................................... kr.13.035,00