Af kirkens inventar er døbefonten ældst. Den stod nok oprindeligt nede mellem de to døre og har haft den mærkelige skæbne at blive kasseret og anvendt som slibestenskar på en af gårdene i byen. Det var i 1838, man fik den nye døbefont, som nu står i sakristiet , og i 1896 vendte den gamle tilbage til kirken og blev forsynet med en ny fod i stedet for den, der i mellemtiden var forsvundet.
Dåbsfadet er indkøbt i 1632 og af messing med en næsten udslidt fremstilling af Jesu dåb i bunden. Langs bundens rand står der "avf Christum wir getavfet sein errettet von der hellen pein anno 1632" - "I Kristus er vi døbt (og) reddet fra helvedes pine - år 1632". Dåbskanden er en af de i rytterdistrikterne sædvanlige "slangehankskander", støbt i tin og forsynet med Frederik den Sjettes monogram. Den er forsølvet i 1969, vistnok for at standse den fremadskridende tinpest og dække over skaderne - men den måtte igen restaureres og opforsølves i 1987-88.
Næstældst blandt inventargenstandene er degnestolen, der har forsiden prydet af gotisk foldeværk - idet nederste venstre felt omkring 3 fløjter - og i øverste, midterste felt med navnecifrene I M for Jens Mogensen, der var præst ved kirken 1556-1566. Gavlene har udskåret årstallet 1560 og navnecifrene O G for Ole Gjeng og P N for Per Nielsen, de daværende kirkeværger. Stolen - der nu har nyere skab og mangler sæde og døre - ser ud til at høre sammen med reparationsarbejder og kalkning af kirken ifølge en indskrift på korbuens sydvange "MDLIX (1559) sognepræst her Jøns, kierkevier Ole Gjeng, Per Neelsøn i Breere" (Brederød).
Prædikestolen er fra 1646 i den stil, man kalder brusk-barok. Læg mærke til de mange forskellige slags ansigtsmasker, der optræder rundt om på både stol og himmel. Fem store hermer "topper op" i figurer. Apostlen Peter med nøgle og bog, Johannes med alterkalk, Gud Fader eller Jesus Kristus med velsignende højrehånd og i venstre jordkuglen, Jakob med valkestok og bog og endelig Andreas med X-kors bag sig. I storfelterne mellem disse figurer, de fire evangelister - Matthæus med barnet (der rækker blækhuset op mod den nu forsvundne pen), Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen (der bærer blækhuset i næbbet). På hjørnerne over hermerne er der anbragt bøjler med småengle, der bærer (rester af) lidelsesredskaberne. Prædikestolhimlen har i dag mistet adskillige af sine prydelser, så den står som meget simpel i forhold til stolen.

Af epitafier og gravstene er bevaret en unggotisk kalksten i trapez-form fra omkring ca. 1325,nu indmuret (omvendt) i muren i våbenhuset, med latinsk indskrift ("Her hviler Paulus...............................hans sjæl hvile i fred"). I selve kirkerummet er ved døbefonten indmuret en stor kalkstenstavle over provst Hermen Lipper og hustru Sidse Olvfs daatter, og i sakristiet sten over Maarten Bendzon og hans to hustruer Anna Hermands daatter (datter af foregående?) og Maren Niels daatter (nævnt på nedenstående mindetavle over Gert Schumacher), samt sten over i alt 5 sønner af Anna Schumacher i hendes to sidste ægteskaber. I nichen modsat døren er opsat den oprindelige sten over præsten Christian Ludvig Strøm og hustru Karen Marie Nyerup. Pastor Strøm var præst i Kregme-Vinderød i lige godt 50 år indtil sin død i 1859, 88 år gammel.
Desuden er der på væggen ned mod orglet nu opsat en mindetavle over præsten Geert Schumacher - præst her 1665-71, hvor han blev præst og senere provst ved Sct. Olai kirke i Helsingør (se maleri af ham der) - og hans hustru Anna, datter af præsten her, Morten Bendzon, og gift, først med pastor Christen Rasmus Lynge og derefter hans eftermand Nicolai Cruse - begge i Torup - hvorefter hun flyttede som enke tilbage til Kregme - og efter 1 ¼ år som enke der, ægtede hun så sin stedfader, Frantz Lauridsen's efterfølger Geert Schumacher - alt sammen et vidnesbyrd om datidens - for os mærkværdige måde at pensionere præsteenker på.

Alteret er i dag uden anden prydelse end messingstagerne fra ca. 1550 og et eksemplar af Frederik II's bibel i nyere bind - anskaffet til kirken i 1743 - o alterkarrene. Den tidligere altertavle - af I. L. Lund - som vi bedst kender fra Akropolis-tæppet i Det kgl. Teater - hænger nu i sakristiet. I stedet kan man sige, at glasmaleriet i det runde vindue - Kristus tronende som verdenshersker på regnbuen med jordkuglen som fodskammel, omgivet af evangelistsymbolerne - fungerer som altertavle. Glasmaleriet er, sammen med to andre i vinduet i koret og ved prædikestolen udført af Johan Thomas Skovgaard.
Altertæppet er en anonym gave, syet og skænket af en dame fra sognet, med juleroser, påske- og pinseliljer samt kornaks.
Alterdisken er glat og uden prydelser, fra 1713, hvorimod alterkalken er nyere, fra 1847, oblatæsken er fra 1863 i en på egnen ikke ualmindelig udførelse (bl.a. Ølsted). Hjemmeberettelsessættet er fra 1732 og bærer Christian VI's monogram.
Bemærk døren mellem kor og sakristi med fine profillister og indlagt stjerne i ædeltræ. Dørringen på roset ind mod koret og kasselåsen ind mod sakristiet må være fra en ældre dør - måske ca. 1550. Selvom døren stilmæssigt hører hjemme på Christian IV's tid, ser det af regnskaberne ud til, at den r anskaffet i 1708.
Og til sidst må så omtales kirkens eneste synlige kalkmaleri på væggen mellem korbuen og sakristidøren. En sørgende kvinde sidder med hænderne under venstre kind i en seng med sengehest (eller oprindeligt på en bænk??). Foran hende står en kriger i ringbrynje med et trekantet skjold på ryggen og på hovedet hjelm med næseskærm. Venstre hånd (!) har han på sværdfæstet, mens han med højre griber i det røde hår på et barn, der hviler sin arm i moderens skød. Bag krigeren ses et løftet sværd, men resten af personerne er borte. Baggrunden viser dele af en bygning som antydning af, at det hele foregår inden døre. Billedet er ret hårdt restaureret og forestiller barnemordet i Bethlehem. Det er fra 1200-1250.