Erstat denne tekst med din egen beskrivelse.
Andagt efterfulgt af foredrag i Fredagsmødet:
Danmarks første sporvognskonduktrice
Magna Håkansson, der fortæller om sit liv og virke blandt datidens sporvogns-folk. Hun er en dame med godt humør, og det har hun helt sikkert haft brug for i jobbet som sporvognskonduktrice. Foredraget med Magna Håkansson er det sidste inden Fredagsmødet holder sommerferie. Eftermiddagen begynder som sædvanlig med en kort andagt i kirken, og undervejs i foredraget bliver der også tid til hyggesnak, kaffe og kage. Traktementet koster 10 kr.

Den sidste af sæsonens koncerter i Husumvold Kirke byder på en behagelig stund med smukke franske toner fra slutning af 1800-tallet.
Fransk musik er kendt for at være musik med farver, dufte og stemninger. Dette finder man til overflod hos Claude Debussy (1862-1918), der i øjeblikket fejres verden over i anledning af 150-året for hans fødsel. Debussy var den franske musiks store fornyer, og hans raffinerede, følsomme og flygtige klange gjorde at man kaldte ham ”musik-kens impressionist”, i lighed med de store franske malere fra den tid. Debussy var stærkt inspireret af Fryderyk Chopin (1810-1849), der tilbragte halvdelen af sit liv, hele 20 år, i Paris og hans Nocturner, Impromptus og Etuder åbenbarede helt nye verdener for alle klaverelskere. Ved koncerten i Husumvold Kirke skal vi høre klaverværker af både Debussy og Chopin samt sange af Debussy og hans efterfølger Gabriel Fauré (1845-1924). De medvirkende er pianisterne Yuka Ichikawa, som man tidligere har kunnet opleve i Husumvold Kirke, og hendes datter Suzuka, der er uddannet i Japan og Sverige. Med sig har de den karismatiske svenske basbaryton Björn Tengstrand, der er uddannet i København. Han optræder som oratorie- og operasolist både i Danmark og i Sverige, og han har også været med til at indspille den svenske version af Ringenes Herre. Ved koncerten præsenterer Björn sig også som dramatisk operasanger med en arie fra russeren Mussorgskijs opera Boris Godunov. Der er gratis adgang til koncerten, som varer en times tid. Efter koncerten serveres der et glas vin (fransk), og man kan få lejlighed til at møde eftermiddagens solister.