12
Jun

Aften pilgrimsvandring i Hodsager

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Hodsager Kirke, Hovedgaden 26, Hodsager, 7490 Aulum
Beskrivelse
Gå foråret og sommeren i møde… Vi mødes ved Hodsager Kirke og går en guidet vandretur på ca. 5 km. gennem Stoubæk Krat og retur til Hodsager Kirke, hvor vi slutter af med en kort andagt og aftensang. Input undervejs tager udgangspunkt i den kristne tradition. Under vandringen vil der være tid med stilhed, hvor man går hver for sig og tid med samtale to og to ud fra aftenens fokus. Pilgrimsvandring kan måske bedst beskrives som en slags gudstjeneste, hvor man går ude stedet for at sidde inde, og man bruger alle sine sanser! Det er en vandring med Gud, med sig selv og med andre. Naturen giver et åbent rum, hvor der er højt til himlen, og hvor der er plads til, at tanker og ord kan flyve frit og ucensureret. Naturen, stilheden og den gode samtale kan bringe os tættere på os selv, hinanden og Gud. Pilgrimsvandring er åben for alle uanset baggrund. Det kræver ingen særlige forudsætninger for at deltage og der er ikke tilmelding. Sognepræst Maj Brit Hvid Christensen leder pilgrimsvandringen. Efter vandringen og andagt og aftensang i kirken er der the/kaffe for dem, der har lyst.