Fasten er perioden mellem fastelavns søndag og påskeugen. Gennem tiden har der været forskellige forskrifter for fasten. Faste i kirkens tradition handler dog aldrig om at sulte, men snarere om at undvære luksus.
Fastetiden indledes med fastelavns søndag. I kirken hører man om Jesus dåb, som i bibelen markerer begyndelsen på hans mission. Den mission, som ender med hans korsfæstelse og død. De efterfølgende fastesøndage tematiserer, hvordan Jesus efter sin dåb opholdt sig i ørkenen i 40 dage, hvor han fastede, og blev fristet af djævelen, som ville have ham til at skabe sten om til brød.  Jesus afviser djævelens fristelse med ordene: "Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund." Kirkeårets fastetid afspejler Jesus egen faste og fristelsestid, og symboliserer en åndelig styrkeprøve.

Mariæ Bebudelse er navnet på den dag, hvor kirken fejrer, at Maria fik budskabet om Jesus´ fødsel. Dagen falder søndag før Palmesøndag, og er mange steder forbundet med musik, da der gennem tiden er komponeret meget kirkemusik til Marias ære.
Mariæ Bebudelse ligger omtrent ni måneder før jul. Altså lige så længe som en graviditet varer. Oprindeligt lå dagen fast den 25. marts, nøjagtigt 9 måneder før juledag, fordi det er dagen for højtideligholdelsen af ærkeenglen Gabriels bebudelse til jomfru Maria om, at hun skulle føde Guds søn.