14
Apr

Koncert med Skanderborg Kammerkor

Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:30
Adresse
Fruering Kirke, Storhøjvej 3, 8660 Skanderborg
Beskrivelse
Kaj Munk koncert med Skanderborg Kammerkor under ledelse af Niels Bo Emgren. ”Navigare Necesse...” er titlen på en række digte, skrevet af Kaj Munk i 1940. Et digt pr. måned blev offentliggjort i Berlingske Tidende. I 1941 blev de udgivet i en redigeret udgave i bogform. Digtene beskriver den danske natur – og i stigende grad behovet for at gøre modstand mod den tyske besættelse. Som bekendt blev Kaj Munk til sidst hentet i sit hjem i Vedersø og likvideret. I 2024 er det 125 år siden Kaj Munk blev født, og 80 år siden han blev likvideret og smidt i grøften ved Hørbylunde bakker ved Silkeborg. Skanderborg Kammerkor markerer dette med koncerten hvor de fremfører Kaj Munks 12 digte, sat i musik af Erling Kullberg. Digtene vil blive ledsaget af kommentarer af Ingelise Flensted-Jensen. Der er også mulighed for selv at synge lidt med, da koncerten også rummer fællessang. Blandt andet Munks smukke ”Hvad var det dog, der skete.”