Føvling kirken nævnes første gang 1508. I 1524 blev der opkrævet ekstraskat, den såkaldte landehjælp, Skatten blev sat til det betydelige beløb af 27 mark. Det var det største beløb som nogen kirke i det daværende Tyrsting herred skulle betalte. Kirkens tilhørsforhold i middelalderen er ikke kendt, derimod foreligger der fra 1400rne og 1500rne en række oplysninger om en lavadelig slægt, der sad på sognets nu forsvundne hovedgård, beliggenhed omtrent har svaret til ejendom Våbensholm.

I 1615 var Føvling sogn stadig det største sogn  Ring (Brædstrup) pastorat

Kirken ligger centralt i sognet og frit på en fint hvælvet bakke; navnlig set fra syd og øst er placeringen i det kuperede landskab.

Den adskiller sig fra andre kirker på egnen, den ligger et stykke vej og fra den tilhørende landsby, hvilket i dette tilfælde nok skal ses i sammenhæng med placeringen af Våbensholm længere mod vest

Kirkegården indtager bakkens top og hegnes på alle sider af stendiger, der er omsat fra 1995 frem til 2003. Hegningen nævnes første gang 1663-64 da det var nødvendigt at lægge stenene op; siden omtales reparationer gentagne gange. Der er to regulære indgange med låger foruden en åbning nordligst i vestsiden ved mandskabsrummet.

Hovedporten sidder omtrent midt på vestsiden, hvortil den fra en nordligere placering blev flyttet 1874; den udgøres af to jerntremmefløje (fra begyndelsen af 1960erne) mellem ældre, murede og hvidkalkede piller, der er teglhængte og prydet med kamtakker. I tilslutning til en  sti, der på østsiden har retning mod Føvling er der en  fodgængerlåge, bestående af sortmalet jerntremmefløj ophængt på vinkeljernsstolper og udført omtrent samtidig med de ovennævnte portfløje.

Indgangene er tidligst nævnt 1615 da porten blev fornyet med brædder, indkøbt i Horsens samme sted hentedes 1663-64 tagsten til porten, som et par år efter blev renoveret.

I det nordøster hjørne, hvor der 1932 var opført et nødtørftshus (toilethus). Siden 1973 har et eksisterende hvidkalket, teglhængt bygning med toiletter og rum for redskaber og fyr samt graverkontor, bygningen er udvidet 1988. Efter opførelsen sløjfedes et ligeledes hvidkalket og teglhængt kapel, der lå i vestsiden, parallelt med gærdet. Senest er der indrettet rum for graverens maskiner og redskaber i den østre ende af et ældre hus vest for kirkegården.

I dag er der grus omkring kirken bortset fra en lille pikstensbro ved våbenhus døren; synet 1862 ønskede brolagt fortov, gentaget 1909

forud for kirkens overgang til selveje. Arbejdet blev afsluttet i 2009 med en brolægning op til kirken

BYGNING

Kirkens ældste afsnit er skibet, der vel er opført omkring  år 1200, og hvortil der i øst slutter sig et væsentligt yngre, omtrent jævnbredt kor, som har afløst

det oprindelige. I årtierne omkring 1500 er der dels indbygget hvælv i skibet, dels ved dettes vestgavl rejst et relativt kort tårn, der har samme bredde som

skibet. Det nuværende øverste etage med kamtakkede gavle er resultatet af en ombygning 1856. I middelalderens allersidste fase, eller måske først efter reformationen, er der foran skibets syddør tilføjet et våbenhus.

Det kor, der fra begyndelsen har sluttet sig til skibet, har sandsynligvis udgjort stedets første stenkirke.

Ydliger informationer kan hentes i bogen "Danmarks kirker Århusamt 43"

ISBN 87-7468-574-0