AAA
Søg Sogn:
 
Feldballe Sogn

Gudstjenester

Feldballe Kirke
Pinsedag
Ann Maj Lorenzen Ved gudstjenesten samles der ind til Folkekirkens Nødhjælp.
Ann Maj Lorenzen
Søndag den 19. maj 2013 kl. 10:30

Feldballe Kirke
Trinitatis
Søren Peter Hansen
Søren Peter Hansen
Søndag den 26. maj 2013 kl. 19:30

Feldballe Kirke
1. søndag efter Trinitatis
Morten Bay-Mortensen.
Morten Bay-Mortensen
Søndag den 2. juni 2013 kl. 09:00

Kontakt


Præst(er)/kirkekontor vedr. kirkelige handlinger, og/eller attester m.m.

Menighedsrådet vedr. kirken, kirkegården m. m.
Feldballe Kirke
Feldballe Kirke har sammen med sine omgivelser en lang og spændende historie. Her skal kun berettes nogle få karakteristiske træk, dog så meget at man kan få et indtryk af stedets særpræg. For en hel del år siden blev der i nærheden af Langesø udgravet en teglbrændeovn, der gik tilbage til 1200-tallet. Teglstensrester blev sammenlignet med munkestenene i Feldballe Kirke, og lerprøver fra et område, der kaldes for De røde Grave, beviste at Feldballe Kirkes sten var både brændt og formet i sognet og af sognets råstoffer. Man konstatere også, at lergravene og teglovnen havde leveret munkesten til det Møllerup, som marsk Stig Andersen lod bygge. Han var altså også kirkens bygherre. Derfor må skibet og koret være bygget inden marsk Stig blev fredløs og landsforvist, hvilket skete i forbindelse med mordet af Erik Klipping i Finderup lade. "Kongen blev dræbt på sit leje i Sankt Cæcilie nat (22. november 1286) af sine egne mænd, dem han havde elsket højest". Kirkens skib Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet, skænket af junker Hartvig Kaas og Anna Juul til Møllerup. Stolestaderne er fra 1800-tallet. Orglet er fra 1992, det tidligere orgel er nu i Søby Kirke ved Hornslet. Det første orgel fik kirken i 1935! Præstetavlen er fra 2000. Hele loftsfladen har oprindelig været udsmykket - omkring år 1600. Men loftet blev siden gipset og kalket over, og det er først fremdraget igen i 1962. Skriftbåndenes tekst er kra kong Christian III's bibel (1550). Triumfbuen er omkring år 1700 udvidet for at få plads til træværket og figurerne, som er de fire evangelister med deres symboler, Moses med De ti Bud og Jesus Kristus. Muren vides at være pyntet med kalkmalede våbenskjolde. Døbefonten i koret menes at være lavet af en af Horders lærlinge. Dåbsfadet er sydtysk og fra ca. 1575. Dåbskanden er af nyere dato. Altertavlen er i 1607 skænket af Hartvig Kaas og Anna Juul, der ligeledes i 1612 skænkede den store malmstage på alteret. Billederne i altertavlens felter er indsat i 1709. Kalkmaleriet i korets sydside forestiller Sct. Jørgen og drage. Det er antageligt malet omkring år 1500. Viekorset ved hestens bagben er endnu ældre. Under kalkmaleriet er der en gravsten fra 1682 over skriver fra Mariager kloster, Laurids Jensen Bay, der ved sin død boede på Skaarupgaard i Feldballe Sogn. I korets nordside er en gravsten med portrætfigurer af Hartvig Kaas og Anna Juul. Bag alteret er der indrettet et gravkapel af og for Elisabeth Rosenkrantz (død 1720) og hendes mænd, Knud Gyldenstjerne (død 1682) og amtmand Joachim Schak (død 1700). Under hele kirken er der hvælvede gravkamre, de er dog ikke tilgængelige! Kirkens våbenhus er en sen tilføjelse. Det er bygget i 2 stokværk for at rumme det tiendekorn, middelalderens kirkeskat bestod af. Det er for øvrigt under våbenhusets gulv, at den legendariske marsk Stig ligger begravet!
Sognet har egen hjemmeside

 

 
Accepter cookiesAccepter ikke cookiesLæs mere om cookies

Vi bruger cookies på sogn.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.