28
Apr

4. søndag e. påske - aftengudstjeneste

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:00
Præst
Arendse Wulff-Jørgensen
Adresse
Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej 19, 2900 Hellerup
Beskrivelse
Præst: Arendse Wulff-Jørgensen Søndagens aftengudstjeneste i Dyssegårdskirken er med samme besætning som den yderst velbesøgte Jazzkoncertlounge som foregik under GentofteNatten 1. marts. Forinden koncerten var der på det lokale bibliotek afholdt foredrag af Anne Lise Marstrand-Jørgensen om Tove Ditlevsen. Trioen spillede derefter jazzede versioner af udvalgte sange af Anne Linnet fra pladen ’Barndommens Gade’ fra ’86. Til det havde trompetist Erik Kimestad arrangeret musikken, og komponeret en improvisation med titlen ’desto tvivlende’ – et anagram over Tove Ditlevsen. Kimestad og trommeslager Thomas Præstegaard er kollegaer på Gentofte Musikskole og det var ’en stor fornøjelse at øve, arrangere og give koncert med så dygtige musikere’, siger organist Sebastian Thunbo Pedersen som til koncerten spillede flygel og lagde stemme til ’Blinkende Lygter’ og ’Sang ved Sengetid’. Nu på søndag sætter trioen an fra orgelpulpituret, bevæger sig ned til klaveret med musik og salmer, og slutter i det improvisatoriske. Martin Luthers salmeskat kommer frem flere gange i gudstjenesten, blandt andet i form af en jazzet version af Vor Gud han er så fast en borg. Som fællessalme synges Nu fryde sig hver kristen mand, også skrevet af Luther. Slutteligt synges den, for mange, velkendte salme Nu går solen sin vej. Velkommen til aftengudstjeneste i Dyssegårdskirken søndag 28. kl. 19:00.